|
|
Dyreudstillingen på Landsskuet er for både fagfolk, hobbyavlere og folk fra byen, der sætter pris på dyr og den specielle stemning, der råder på Landsskuepladsen. Alle udstillede dyr bliver i løbet af skuets to første dage bedømt af danske og udenlandske dommere.
|
En samlet oversigt over antallet af udstillede dyr de seneste år kan hentes her:
|
På kvægudstillingen ( kvægkataloger) præsenteres elitedyr af de fire malkeracer og cirka 15 kødkvægracer. Som regel cirka 750 malkekøer og 520 kødkvæg. I særligt indrettede bedømmelsesringe er der skabt optimale muligheder for publikum til at følge dommerens bedømmelse. To absolutte højdepunkter i den store kvægudstilling er lørdagens kåring af Danmarks Smukkeste Malkeko og Interbreed-konkurrencen på tværs af alle kødkvægracer. De vigtigste bedømmelser foregår i Store Ring og Hal Q. Danske kvægavlere er blandt verdens bedste, og kvægudstillingen tiltrækker derfor hvert år gæster fra udlandet, ligesom mange raceforeninger gennem årene har benyttet lejligheden til at holde internationale kongresser og jubilæumsudstillinger under Landsskuet. De gamle kvægracer er også med på Landsskuet, hvor de har deres egen udstilling ved siden af de moderne dyr. Læs mere om bestemmelserne for kvægudstillingen i Værd at vide. FOR UDSTILLERE: ”Etiske regler” findes i ”Værd at Vide” på side 8-9. Det er vigtigt, at du og dine hjælpere har læst og forstået ”Etiske regler”, da der kvitteres herfor på tilmeldingsskemaet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hesteudstillingen omfatter typisk 350 dyr af over 20 forskellige racer - fra de store jyder til de små miniature-heste. I de tre Landsskuedage vil der næsten uafbrudt være hesteaktiviteter i form af bedømmelse, præsentationer og mønstringskonkurrencer. Hesteudstillingens højdepunkter er kåringen af bedste hingst fredag, to store hesteshow fredag og lørdag eftermiddag samt præsentation af alle hesteracer lørdag formiddag. Til hesteshowene deltager en række heste, der ikke er tilmeldt selve udstillingen. I alt vil der derfor være op mod 500 heste på Landsskuepladsen. Kontaktperson vedrørende hesteshow er Jørgen Konge, tlf. 2326 2466. Læs mere om bestemmelserne for hesteudstillingen i Værd at vide.
|
|
|
|
|
Udstillingen af får og geder placeret mod øst efter kvægstaldene. Her udstilles op mod 200 får og lam af typisk 13 racer og cirka 40 geder af fire racer, som bedømmes i den særlige fårering. Højdepunktet i udstillingen er fredag formiddag med udpegning af de bedste 1 års væddere og får samt finalen i ærespræmiekonkurrencen. I forbindelse med udstillingen er der alle dage forskellige aktiviteter, herunder klippedemonstrationer, udstilling af produkter samt klappelam. Læs mere om bestemmelserne for udstillingen af får og geder i Værd at vide.
|
|
|
|
|
|
|
Udstillingen af kaniner og fjerkræ er placeret i henholdsvis stald 23 og 24 ved siden af får og geder. Her udstilles typisk 300 kaniner og 200 fjerkræ af en lang række racer og typer. Kaninerne kan komme fra hele landet, mens fjerkræet kun kommer fra Jylland. Der udstilles høns, dværghøns, gæs, ænder, kalkuner og sirfjerkræ. Gæs og ænder er placeret uden for stald 24. Højdepunktet er torsdag eftermiddag, hvor der er udpegning af Jyllandspræmier til blandt både kaniner og fjerkræ. Der er løbende konkurrencer i kaninhop, ligesom de udstillede dyr præsenteres flere gange fredag og lørdag. Læs mere om bestemmelserne for udstillingen af kaniner og fjerkræ i Værd at vide. Tilmelding sker gennem Danmarks Kaninavlerforening og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.
|
|
|
|
|
|
|
På Landsskuet 2010 var der for første gang udstilling af katte. Det gentages i år med udstilling både fredag og lørdag i stald 5. Begge dage kåres Mis Landsskuet 2011. Udstillingen sker i samarbejde med Jydsk Racekatte Klub.
|
På grund af smittefare udstilles der ikke længere svin på Landsskuet. Levende grise kan dog opleves ved de daglige grisevæddeløb i Ring Vest samt i området Mærk Landbruget i og ved stald 20. Her præsenterer Landbrug & Fødevarer og Landsskuet en "barselsgang" med nyfødte smågrise, kalve og nyudklækkede kyllinger. Ved "Bondens Bord" vil der være mulighed for at høre fortællingen om fødevarernes vej fra stald til bord - og smage på produkterne. I børnehjørnet mod nordøst kan man også møde forskellige husdyr på blandt andet 4H's børnedyrskue. Tilmelding hertil sker gennem 4H. En samlet oversigt over antallet af udstillede dyr de seneste år kan hentes her:
|
|
På barselsgangen i stald 20 kan man møde, røre og høre om landbrugets dyrebørn. Som en lille forsmag man herunder se, hvordan dyrebørnenes hverdag er hjemme på gårdene.
|
|
|
|
Indsyning af dyr på Landsskuet sker fra onsdag den 29. juni, kl. 14.
I nogle dele af landet er det svært at finde vognmænd til at transportere dyr til Herning. I de tilfælde giver vi også mulighed for at indsyne dyr allerede tirsdag den 28. juni, kl. 17-19.
Det understreges, at dette kun er et tilbud, når det kan lette transporten for udstiller og vognmand.
Ønsker man at gøre brug af tilbuddet, skal der træffes direkte aftale herom med den ansvarlige for dyreudstillingen, Lars Kloster, på tlf. 4080 7220.
|
|
|
|
|
|
|
|
|