English Deutsch
Menu
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Glimt fra Landsskuet 2010 lørdag
Skriv i vores gæstebog
Tilmeld NYHEDSMAIL

Dyreudstillingen


Dyreudstillingen på Landsskuet er for både fagfolk, hobbyavlere og folk fra byen, der sætter pris på dyr og den specielle stemning, der råder på Landsskuepladsen. Alle udstillede dyr bliver i løbet af skuets to første dage bedømt af danske og udenlandske dommere.

Betingelserne for udstilling af dyr fremgår af ”Værd at vide” (klik i menuen til venstre).

TIL UDSTILLERE:

KVÆG

På kvægudstillingen præsenteres elitedyr af de fire malkeracer og cirka 15 kødkvægracer. Som regel cirka 750 malkekøer og 520 kødkvæg.

I særligt indrettede bedømmelsesringe er der skabt optimale muligheder for publikum til at følge dommerens bedømmelse. To absolutte højdepunkter i den store kvægudstilling er lørdagens kåring af Danmarks Smukkeste Malkeko og Interbreed-konkurrencen på tværs af alle kødkvægracer. De vigtigste bedømmelser foregår i Store Ring og Hal Q.

Danske kvægavlere er blandt verdens bedste, og kvægudstillingen tiltrækker derfor hvert år gæster fra udlandet, ligesom mange raceforeninger gennem årene har benyttet lejligheden til at holde internationale kongresser og jubilæumsudstillinger under Landsskuet.

De gamle kvægracer er også med på Landsskuet, hvor de har deres egen udstilling ved siden af de moderne dyr.

I Landsskuenaturen kan man for første gang på et dansk dyrskue møde et eksemplar af den eksklusive kødkvægrace Wagyu fra Japan. Dyret deltager ikke i konkurrencerne.

Læs mere om bestemmelserne for kvægudstillingen i Værd at vide.

FOR UDSTILLERE:

”Etiske regler” findes i ”Værd at Vide” på side 8. Det er vigtigt, at du og dine hjælpere har læst og forstået ”Etiske regler”, da der kvitteres herfor på tilmeldingsskemaet.
Tilknyttet fil:    DH-DRH-Gamle kvægracer (348 Kb)
Tilknyttet fil:    Kødkvæg 2010 (368 Kb)
Tilknyttet fil:    Ejererklæring kvæg (70 Kb)
Tilknyttet fil:    Til udstillere af jersey (99 Kb)

HESTE

Hesteudstillingen omfatter typisk 350 dyr af over 20 forskellige racer - fra de store jyder til de små miniature-heste. I de tre Landsskuedage vil der næsten uafbrudt være hesteaktiviteter i form af bedømmelse, præsentationer og mønstringskonkurrencer.

Hesteudstillingens højdepunkter er kåringen af bedste hingst fredag, to store hesteshow fredag og lørdag eftermiddag samt præsentation af alle hesteracer lørdag formiddag.

Til hesteshowene deltager en række heste, der ikke er tilmeldt selve udstillingen. I alt vil der derfor være op mod 500 heste på Landsskuepladsen. Kontaktperson vedrørende hesteshow er Jørgen Konge, tlf. 2326 2466.

Læs mere om bestemmelserne for hesteudstillingen i Værd at vide.
Tilknyttet fil:    Ejererklæring heste (64 Kb)
Tilknyttet fil:    Modeldyr - heste  (15 Kb)

FÅR OG GEDER

Udstillingen af får og geder placeret mod øst efter kvægstaldene. Her udstilles op mod 200 får og lam af typisk 13 racer og cirka 40 geder af fire racer, som bedømmes i den særlige fårering.

Højdepunktet i udstillingen er fredag formiddag med udpegning af de bedste 1 års væddere og får samt finalen i ærespræmiekonkurrencen.

I forbindelse med udstillingen er der alle dage forskellige aktiviteter, herunder klippedemonstrationer, udstilling af produkter samt klappelam.

Læs mere om bestemmelserne for udstillingen af får og geder i Værd at vide.

KANINER OG FJERKRÆ

Udstillingen af kaniner og fjerkræ er placeret i stald 23 og 24 ved siden af får og geder. Her udstilles typisk 300 kaniner og 200 fjerkræ af en lang række racer og typer. Kaninerne kan komme fra hele landet, mens fjerkræet kun kommer fra Jylland. Der udstilles høns, dværghøns, gæs, ænder, kalkuner og sirfjerkræ.

Højdepunktet er torsdag eftermiddag, hvor der er udpegning af Jyllandspræmier til blandt både kaniner og fjerkræ. Der er løbende konkurrencer i kaninhop, ligesom de udstillede dyr præsenteres flere gange fredag og lørdag.

Læs mere om bestemmelserne for udstillingen af kaniner og fjerkræ i Værd at vide. Tilmelding sker gennem Danmarks Kaninavlerforening og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.

GRISE OG ANDRE KLAPPEDYR

På grund af smittefare udstilles der ikke længere svin på Landsskuet. Levende grise kan dog opleves ved de daglige grisevæddeløb i Ring Vest samt i området Mærk Landbruget i og ved stald 20.

Her præsenterer Landbrug & Fødevarer og Landsskuet en "barselsgang" med nyfødte smågrise, kalve og nyudklækkede kyllinger. Ved "Bondens Bord" vil der være mulighed for at høre fortællingen om fødevarernes vej fra stald til bord - og smage på produkterne.

I børnehjørnet mod nordøst kan man også møde forskellige husdyr på blandt andet 4H's børnedyrskue. Tilmelding hertil sker gennem 4H.

En samlet oversigt over antallet af udstillede dyr de seneste år kan hentes her:

Film på Landsskuets barselsgang

På barselsgangen i stald 20 kan man møde, røre og høre om landbrugets dyrebørn. Vi viser også nogle små film, der præsenterer dyrebørnenes hverdag hjemme på gårdene. Se for eksempel herunder, hvordan slagtekyllingen lever.

FORSIKRING AF DYR

Seneste nyt
3.7.10
40.685 besøgte Landsskuet 2010
Landsskuet i Herning sluttede lørdag med et besøgstal på pr&...
Kalender
30.6.11
Kl. 9.00-17.00
Landsskuet 2011 åbner
Programmet for åbningsdagen torsdag er klart i løbet af for ..
Sponsor
Landsskuets sekretariat  |  Asmildklostervej 11  |  DK-8800 Viborg  |  +45 8728 2000  |  info@landsskuet.dk