English Deutsch
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Glimt fra Landsskuet 2010 lørdag
Skriv i vores gæstebog
Tilmeld NYHEDSMAIL

2410 dyr er tæt på rekord

29. maj 2009
Landsskuet vender til juli stærkt tilbage efter sidste års dyk i antallet af udstillede dyr på grund af de daværende restriktioner i forbindelse med husdyrsygdommen bluetongue. 2410 af de allerbedste husdyr fra hele landet er med, når Landsskuet 2009 åbner den 2.-4. juli.

”Det er fuldt på højde med vores bedste år og tæt på rekorden fra 2007, hvor vi havde 2500 dyr på Landsskuepladsen”, siger Niels Kristian Fruergaard fra Landsskuet.

Bluetongue-begrænsningerne ramte klovbærende dyr, og det er da også især kvæg, får og geder, der igen strømmer til Herning. Hele 756 malkekøer og 507 kødkvæg deltager i kvægudstillingen, der har internationalt niveau. Fremgangen er størst blandt de sortbrogede SDM-køer, og med 206 tilmeldte dyr slår jersey-køerne rekord.

Kødkvægsracerne er samlet set også godt med. Her dominerer de to lyse, franske racer – Blonde d’Aquitaine og Charolais – årets udstilling med knapt halvdelen af samtlige kødkvæg. De to raceforeninger fejrer i år henholdsvis 25 og 50 års jubilæum i Danmark og har derfor gjort ekstra meget ud af udstillingen på Landsskuet.

Blandt får og geder er det især Texel-får og Boer-geder, der kommer igen, men også nyskabelser som konkurrencerne Fremtidens får og ged samt et lamme- og kid-skue giver fremgang i fårestaldene.

”Staldene vil være fyldt til bristepunktet, og det er en stor udfordring for os at få plads til alle dyr, så racerne kan præsenteres samlet. Det gælder specielt de 14 kødkvægsracer, som vi lige nu arbejder på at finde en løsning for”, siger Niels Kristian Fruergaard.

Landsskuet store hesteudstilling tæller også flere dyr i de fleste af de mere end 20 forskellige racer. I alt deltager 419 heste, hvoraf en femtedel kommer for at deltage i skuets traditionsrige hesteshows fredag og lørdag eftermiddag. For at få plads til dem alle, lejer Landsskuet ekstra rejsestalde.

”Den store opbakning vidner om, at vi igen er det faglige, men også sociale mødested for danske husdyrbrugere”, siger Niels Kristian Fruergaard.

Dyrene kommer således ikke alene til Herning, hvor udstillere fra hele landet også har bestilt overnatning til sig selv som aldrig før. Med hele 700 campingpladser bliver Landsskuet igen Midtjyllands største campingplads.

Landsskuepladsen har dog fortsat også plads til udstillere af maskiner og produkter. Der er solgt 38.000 kvadratmeter til mere end 200 udstillere.


Yderligere oplysninger:
Niels Kristian Fruergaard, Landsskuet, tlf. 4080 7200

Foto: Jens Frandsen. Kvæget fylder igen Landsskuets stalde til bristepunktet. I år er det især de to hvide kødkvægsracer, Blonde d’Aquitaine og Charolais, der imponerer med tilsammen 201 udstillede dyr.

Tekst: Erik Poulsen, presse@landsskuet.dk. Artiklen er opdateret 22. juni 2009.

Herunder oversigt over tilmeldte dyr til Landsskuet i årene 2004-2009.



Tilknyttet fil:    Tilmeldte dyr Landsskuet 2004-2009 (168 Kb)

Seneste nyt
3.7.10
40.685 besøgte Landsskuet 2010
Landsskuet i Herning sluttede lørdag med et besøgstal på pr&...
Kalender
30.6.11
Kl. 9.00-17.00
Landsskuet 2011 åbner
Programmet for åbningsdagen torsdag er klart i løbet af for ..
Sponsor
Landsskuets sekretariat  |  Asmildklostervej 11  |  DK-8800 Viborg  |  +45 8728 2000  |  info@landsskuet.dk