English Deutsch
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Glimt fra Landsskuet 2010 lørdag
Skriv i vores gæstebog
Tilmeld NYHEDSMAIL

Landets 2300 bedste dyr samlet i Herning

30. juni 2010
Landets bedste dyr er ankommet til Herning for at deltage i Landsskuet. De fleste kommer fra alle hjørner af Jylland, men en af de største – Shire-hingsten Mr. Bond – tager såmænd turen helt fra Østerlars på Bornholm.  

En hel del af dyrene har været udstillet på lokale dyrskuer rundt omkring i landet tidligere på sommeren. Her klarede de sig så godt, at ejeren oven i fløjplaceringer og ærespræmier også blev tilbudt at få præmie-dyret udstillet på Landsskuet. Det er således landets allerbedste dyr, der stiller op til finaledysten i Herning. 

Halvdelen af dyrene kommer fra kvægavlere, og deres kreaturer kommer ikke hovedsagligt fra marker og stalde i det midtjyske. Faktisk er der hele 58 mælkeproducenter i Syd- og Sønderjylland, som onsdag trak op til flere af de bedste malkekøer ud til en lastbil mod Herning.

Blandt kødkvæget er det nordjyder, der dominerer udstillingen. For eksempel har Carl B. Jensen fra Svejstrup samt Sanne og Erik Poulsen fra Storarden tilmeldt henholdsvis 13 og 10 dyr. I begge tilfælde af den tunge, franske race Blonde d’Aquitaine, der nemt vejer over 1,5 ton stykket. 

En helt ny kødkvægrace i den lettere, men væsentligt dyrere ende af skalaen, er den japanske Wagyu, der er kendt for det eksklusive kobe-kød. Den præsenteres for første gang for offentligheden under Landsskuet, men deltager ikke som sådan i konkurrencerne. Wagyu-studen, der stammer fra en kødkvægsbesætning ved Viborg, er blandt de nyheder på Landsskuepladsen, som fødevareminister Henrik Høegh præsenteres for, når han torsdag officielt åbner Landsskuet.  

Udstillingerne af dyr, maskiner og planter er åben til og med lørdag og ventes at få besøg af mere end 40.000 gæster. Blandt andet fra flere af vores nabolande, hvor især mange svenskere og nordmænd i år har meldt deres ankomst. Flere af dem er kvægavlere, der også deltager i de såkaldte mønstringskonkurrencer, hvor det drejer sig om at præsentere dyret bedst muligt.

Se billeder fra dyrenes ankomst

Billedet viser Wagyu-studen, som er udstillet i Landsskuenaturen. Læs mere om den japanske kødkvægsrace herunder.


Tilknyttet fil:    Fakta om Wagyu-kvæg (29 Kb)

Seneste nyt
3.7.10
40.685 besøgte Landsskuet 2010
Landsskuet i Herning sluttede lørdag med et besøgstal på pr&...
Kalender
30.6.11
Kl. 9.00-17.00
Landsskuet 2011 åbner
Programmet for åbningsdagen torsdag er klart i løbet af for ..
Sponsor
Landsskuets sekretariat  |  Asmildklostervej 11  |  DK-8800 Viborg  |  +45 8728 2000  |  info@landsskuet.dk