English Deutsch
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Glimt fra Landsskuet 2010 lørdag
Skriv i vores gæstebog
Tilmeld NYHEDSMAIL

Forsuring af gylle vandt Nyhedsprisen

1. juli 2010
Firmaet Biocover ved Morten Toft modtog torsdag middag guld-diplomet i konkurrencen om Landsskuets Nyhedspris.

Dommerkomiteens valg af Biocover, der udstiller på A. Flensborgs stand, til førsteprisen skyldes den miljøteknologiske løsning SyreN, hvor man gennem tilsætning af svovl og jernsulfat til gyllen umiddelbart før udbringning løser problemer med fordampning af kvælstof og lugtgener. Samtidigt giver det en gødningseffekt.

Nyhedsprisen blev uddelt af Landsskuets formand, Peder V. Laustsen, ved åbningsfrokosten, hvor to andre firmaer også blev hædret.

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik, der udstiller hos Landbrugets Nærbutik, fik sølv-prisen for miljøspalter med fem procents åbning, der sikrer, at man kan bibeholde det velfungerende rundskylle-system – uden at det er nødvendigt at forsure gyllen.

Masytec fik bronze-prisen for en prisbillig og mekanisk drevet oliepumpe til kædesmøring, der er nem at montere.

Prisen tildeles tre stande i maskin- og produktudstillingen, som dommerkomitéen af aktive landmænd har vurderet til at have størst aktuel nyhedsværdi for landmænd. Stande hvor landmanden har lyst til at høre nærmere om produktet,  ligesom han vil anbefale andre at besøge den. Kriterier som arbejdsmiljø- og sikkerhed, brugervenlighed samt økonomi for brugeren spiller også ind.


Seneste nyt
3.7.10
40.685 besøgte Landsskuet 2010
Landsskuet i Herning sluttede lørdag med et besøgstal på pr&...
Kalender
30.6.11
Kl. 9.00-17.00
Landsskuet 2011 åbner
Programmet for åbningsdagen torsdag er klart i løbet af for ..
Sponsor
Landsskuets sekretariat  |  Asmildklostervej 11  |  DK-8800 Viborg  |  +45 8728 2000  |  info@landsskuet.dk